Lidt om...

Sociokrati 

Vi har alle lært at bruge sociokrati i Soleng. Den kræver lidt øvelse, men ellers utrolig simpel.
Vi anvender den til møder og hvor det er nødvendigt. Den er et rigtigt godt værktøj.

Hvad skal vi med sociocrati ?

Idealerne i demokrati er gode nok. Men et er idealer, et andet er praksis.

Vi har brug for bedre metoder til at realisere de demokratiske idealer. Sociokrati er ikke en afvisning af demokratiets idealer. Det er en bedre måde at stræbe efter dem på.

En skala for styreformer kan ordnes ved, at man i toppen sætter et styre, som inddrager alle de informationer og advarsler og al den indsigt, som personer og grupper i samfundet kan bidrage med, og i den laveste sætter et styre, som kan lovligt kan ignorere flest personer og mest af den tilgængelige visdom. Mellempositionerne sættes efter, hvor meget en ledelse lovligt kan ignorere for at komme videre.

I et diktatur er kun diktatoren selv sikker på ikke at blive ignoreret (hvis han trækker for store veksler på dette privilegium har han til gengæld gode chancer for at blive snigmyrdet). Flertalsstyre var et stort skridt opad fra diktaturet, for det rykkede fra en mulig yderste uretfærdighed og så langt op ad skalaen, at et helt flertal ikke kan ignoreres. Men et mindretal kan endnu ignoreres, og det kan jo være op til 50 %. Fra flertalsstyret er der altså endnu næsten 50 % at vinde til den bedst mulige organisation.

Sociokratiet er et rammesystem, som sikrer indflydelse til 100 %. Heri ligner det Konsensus-styre.

Sociokrati har dog meget mere at byde på end en beslutningsproces, der respekterer alle fællesskabets 100 %. Sociokratiets øvrige elementer giver en effektivitet, som Konsensus savner.

Sociokrati har praksis til effektiv underdeling af en organisation i selvorganiserende kredse og til sammenkædning af kredsene. Det har transparente praksis for forretningsorden og personvalg.

Sociokratiet er udviklet og testet gennem 4 årtier i Holland og i organisationer på langt over tusind mennesker. I dag findes snesevis af sociokratiske organisationer.

Alle sociokratier har 4 grundprincipper:

• Beslutningsprocessen ”Consent”
• Underdeling i cirkel-organisation.
• Sammenkædning af cirkler gennem dobbeltled
• Personvalg ved ”Consent”