Vedtægter

Læs meget grundigt og føl efter...

Solengs vedtægter og grundform

 

Vedtægter for Økosamfundet Soleng a.m.b.a.

 

§ 1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

Foreningens navn er Økosamfundet Soleng a.m.b.a..

Foreningens hjemsted er Gammelgab, Sønderborg Kommune.

 

§ 2. FORMÅL

Foreningens formål er:

At udvikle en økologisk bæredygtig og spekulationsfri andelsforening.

 

At varetage andelshavernes fællesinteresser indadtil og udadtil.

 

At eje, drive og udvikle ejendommen Skeldevej 23 og 25 i Gammelgab, herunder ved økologisk landbrugsdrift med vegetabilsk og animalsk produktion, ved cafédrift og ved drift af gårdbutik..

 

At vedtage og indgå aftaler om fælles rettigheder og forpligtigelser overfor andelsforeningens kreditorer forsyningsselskaber, offentlige myndigheder og andre samarbejdsparter.

 

At fremme økologisk byggevis ved anvendelse af Landsforeningen for Økologisk Byggeris principper vedlagt som bilag 1, samt at gå foran i Sønderborg Kommunes målsætning om at være CO2-frie i 2029.

 

At fremme økologisk levevis i overensstemmelse med andelsforeningens egne regler, der er vedlagt som bilag 2 og som løbende revideres af andelsforeningen.

 

At give mulighed for selvvirksomhed.

 

At arbejde for gældsfrihed.

 

At modvirke spekulation med andelsforeningens ejendom.

 

§ 3. ANDELSHAVERE OG BOBLERE

 

Andelshavere

Andelshavere er de, som alene eller sammen med andre andelshavere råder over og har brugsret til en lod i andelsforeningen Økosamfundet Soleng. Disse betegnes som andelshavere.

 

Et andelsbevis kan indehaves af flere medlemmer af husstanden.

 

Nye andelshavere indstilles af Landsbyrådet (Bestyrelsen) og godkendes af Fællesmødet (Generalforsamlingen) under hensyn til andelshaverskarens sammensætning.

 

Landsbyrådet udsteder andelsbevis, der lyder på navn, og udarbejder lejekontrakt vedrørende den tildelte jordlod.

Bortkommer andelsbeviset, kan Landsbyrådet udestede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis.

 

Alle andelshavere skal:

godkendes af de øvrige andelshavere med mindst to tredjedels flertal

være myndige, solvente og have rådighed over deres bo.

betale andelsindskud og opfylde aftalte og godkendte overtagelsesvilkår rettidigt

betale økonomiske forpligtigelser overfor foreningen og dens kreditorer rettidigt

have fast bopæl og folkeregister adresse på foreningens ejendom(senest 1 år efter foreningen har meldt grunden og de enkelte lodder klar til opførelse at private boliger, med mindre andet er aftalt).

 

Boblere

Boblere er støttemedlemmer (og eventuelle kommende andelshavere) som er indmeldt i foreningen uden at have råderet over en lod i Andelsforeningen Soleng. Disse betegnes i vedtægterne som Boblere. Boblerne har alene ret til at deltage i andelsforeningens møder uden stemmeret.

 

Medlemskontigentet fastsættes på ordinært Årsfællesmøde. For år 2015 er kontigentet fastsat til kr.400,00.

 

§ 4. ANDELE

Foreningen erhverver umiddelbart efter stiftelsen ejendommen Skeldevej 23 + 25 et areal på ca. 11 Ha. med stalde, lader og to hovedhuse. Ud af de 11 Ha opdeles ca. 2 Ha i 18 lodder beregnet til de kommende andelshavere. Resten udlægges til fællesarealer, fælles dyrehold, skovhaver og grøntsagsproduktion.

 

Der udstedes et andelsbevis pr. lod. Til hvert andelsbevis er knyttet brugsretten til en bestemt lod i andelsforeningen.

 

Andelshavere har ret til at opføre en bolig til helårsbeboelse på den af foreningen tildelte byggelod i overensstemmelse med bestemmelserne i Sønderborg Kommunes lokalplan for området og er ansvarlig for, at samtlige bestemmelser i lokalplan samt de til enhver tid gældende byggelove m.m. overholdes i forbindelse med byggeriet. Den enkelte andelshaver opfører bygningen for egen regning og på eget ansvar og er eneansvarlig for vedligeholdelsen af ejendommen samt for eventuelle fejl og mangler ved ejendommen.

 

Fællesmødet kan med simpelt flertal pålægge en andelshaver at bortskaffe dårlige eller misligeholdte bygninger og er berettiget til at bortskaffe bygningen på andelshaverens regning, hvis denne ikke efterkommer Fællesmødets pålæg om bortskaffelse af bygningen.

 

Foreningens indskudskapital er ved stiftelsen beregnet ud fra 18 andele á kr. 65.000.Indskudskapitalen udgør i alt 1.170.000kr og indbetales i takt med, at andelshaverne erhverver andelene.

Hver andel koster 65.000kr og og giver adgang til et lod på ca 900kvm. Hver andel har et fordelingstal på 65.000/1.170.000, der samtidig er hver andels andel i foreningsformuen.

 

Byggemodning samt tilslutningsafgifter afholdes af hver enkelt andelshaver udover andelsbeviset og er foreløbigt anslået til 50.000kr. til kloak samt vand.

 

Deudover betales et årligt andelshaverkontingent og jordleje.

 

Andelshavere har ret til at benytte fælleshuset samt fællesjorden efter Landsbyrådets anvisning.

 

Fastsættelsen og fordelingen af fælles finanserings-, drifts, og forbrugsafgifter samt udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af den fælles ejendom samt ejendomsskat af fællesjorden fordeles ligeligt mellem andelshaverne. Hver enkelt andelshaver betaler ejendomskat af sin andel i forhold til de vedtagne lodder.

 

Vand og evt. afløbsafgifter fordeles mellem andelshaverne i forhold til forbruget på baggrund af de interne målere ved hver husstand.

 

En andelshaver må kun overlade brugen af sin bolig til andre ved fremleje. Ved fremleje skal lejeren være støttemedlem (Bobler i) af andelsforeningen.

 

En andelshaver er berettiget til at fremleje eller låne sin bolig ud med Landsbyrådets tilladelse, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, rejse, studier eller lignende for en begrænset periode på normalt højst 2 år.

 

Fremlejeren skal forhåndsgodkendes af Fællesmødet.

 

§ 5. HÆFTELSE OG BELÅNING AF ANDELE M.M.

 

Hæftelse

Foreningen er en andelsforening med begrænset ansvar. Der hæftes kun med det beløb, der er indskudt på andelsbeviset.

 

For lån i kreditforening eller pengeinstitut, der optages for Skeldevej 23 og 25, (På Gammelgab matrikel nr. 1 udstykkes marken så skellet følger skellet mellem Matrikel 1 og 4 og marken byttes med matrikel 4 og 89) i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på et fællesmøde, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter andelshaverne uanset stk 1. personligt og pro rata efter deres andel i formuen, såfremt kreditor har taget forbehold herom.

 

En fratrædende andelshaver eller andelshaverens bo hæfter for forpligtigelsen efter stk. 1 og stk. 2, indtil ny godkendt andelshaver har overtaget andelen og hermed er indtrådt i forpligtigelsen.

 

Belåning m.m.

Der kan foretages arrest og udlæg i en andel og i den af andelshaveren opførte ejendom og andelshaveren kan pantsætte sin andel med tilhørende brugsret samt den af andelshaveren opførte ejendom.

 

Andelshaverens ret til at pantsætte sin andel er begrænset, idet andelshaveren alene mod sikkerhed i andelen samt ejendommen må optage lån som ikke overstiger 80% af pantets samlede værdi på lånetidspunktet.

 

Til brug for tinglysning af et pantebrev eller retsforfølgning i en andel skal andelsforeningen efter anmodning fra andelshaveren, långiveren, eller udlægshaveren afgive erklæring om, hvorvidt den som tinglysningsdokumentet vedrører er den person, der er godkendt som andelshaver med brugsret til det pågældende lod, medmindre erklæringen skal anvendes i forbindelse med en pantsætning, som er i strid med ovenstående lånegrænse.

 

Foreningen har endvidere pligt til at oplyse om, foreningen har stillet garanti i forbindelse med købet af den pågældende andel og om størrelsen af det garanterede beløb.

 

Vedrører erklæringen køberen af en andel, er andelsforeningen ikke forpligtet til at afgive erklæringen, før købesummen indbetales til foreningen uden andre betingelser, end at erklæringen afgives, og at provenuet anvendes til at indfri eventuelle foranstående pantehæftelser og udlæg forud for afregning til sælger.

 

Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæring samt udgifter i forbindelse med eventuel vurdering af ejendommen for at fastsætte værdien af pantet.

 

§ 6. OVERDRAGELSE

 

Salg af andel

Ønsker en andelshaver at sælge og fraflytte sin ejendom sker dette ved, at foreningen eller sælger finder en køber til ejendommen. Foreningen anmoder vurderingsudvalget om at fastsætte en pris på ejendommen. Andelshaveren er derefter berettiget til at sælge ejendommen til den af vurderingsudvalget fastsatte pris på ejendommen med tillæg af værdien af andelsbeviset, som fastsættes i årsregnskabet på baggrund af vurderingsudvalgets indstilling. Værdien af andelsbeviset fastsættes til andelshaverens anskaffelsessum med tillæg af stigningen i nettopristallet i den periode, hvor andelshaveren har ejet andelsbeviset. Andelshaveren er ikke berettiget at modtage et større vederlag for andel eller ejendom.

 

Konstateres det, at andelshaveren har modtaget vederlag fra køber ud over disse beløb, er andelshaveren forpligtet til at tilbagebetale dette beløb til køber samt forpligtet til at betale en bøde til andelsforeningen svarende til det beløb andelshaveren modtog uberettiget fra køber.

 

Fællesmødet skal godkende køberen. Forinden ansøgning om godkendelse kan behandles på et fællesmøde, skal køberen som minimum have deltaget i 3 fællesspisninger, ligesom køberen skal acceptere foreningens vedtægter og samtlige principper m.m., som danner grundlaget for foreningens virke. Fællesmødets beslutning skal være truffet senest en måned efter, at landsbyrådet har modtaget skriftlig ansøgning om optagelse og køb af hus. Fællesmødets beslutning om godkendelse eller nægtelse af godkendelse skal meddeles umiddelbart efter at beslutningen er truffet. Nægtes godkendelse af køber, skal nægtelsen begrundes skriftligt.

 

Mellem køber og sælger oprettes en skriftlig overdragelsesaftale på en blanket udarbejdet af landsbyrådet. Den endelige overdragelsesaftale skal godkendes af landsbyrådet.

 

Den samlede overdragelsessum skal senest 2 uger før overdragelsesdagen indbetales til forenigen. Overdragelsessummen med fradrag af vederlag til vurderingsudvalget, samt evt. restancer skal afregnes til sælger ved overtagelsesdagen, forudsat at beløbet er modtaget fra køberen.

 

Stk. 2 Vurderingsprincipper

Foreningen har et vurderingsudvalg på 3 personer, der vælges af andelshaverne på det ordinære fællesmøde. Vurderingsudvalget skal være sammensat, så det sikres , at udvalget er i stand til at bedømme priser på anvendte materialer samt kvaliteten af det udførte arbejde.

 

Vurderingsgrundlaget er først og fremmest materialebrug og kvaliteten af det udførte arbejde og bygningernes vedligeholdelsesstand. Vurderingspricipperne er fastlagte i tillæg 3.

 

Kan andelshaveren ikke godkende vurderingsudvalgets vurdering af ejendommen, skal Landsbyrådet afholde et mæglingsmøde med andelshaveren og vurderingsudvalget for at se om der er muligt at opnå enighed om prisen på andelen. Opnåes der ikke enighed, og er principperne i tillæg 3 iagttaget, fastholdes vurderingsudvalgets vurdering. Denne vurdering kan efterfølgende ikke ændres ved voldgift eller lignende og er bindende for alle parter.

 

Omkostninger til vurderingsudvalget afholdes af den sælgende andelshaver.

 

Stk. 3 Overgang ved arv eller gave

Efterladte eller gavemodtagere, der overtager andel og bygninger som arv eller gave, skal godkendes af Fællesmødet og indtræde i foreningen som andelshaver. Kan efterladte eller gavemodtager ikke godkendes kan andelen overdrages til en ny andelshaver og værdien udbetales efter vurderingen til efterladte eller gavemodtager.

 

§ 7. REGNSKAB

Foreningen fører et gennemskueligt og enkelt årsregnskab, der godkendes på de ordinære Årsfællesmøde.

 

Foreningens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.

 

Foreningens regnskab gennemgås af to på Årsfællesmødet valgte revisorer/bilagskontrollanter. Revisorer/ Bilagskontrollanter vælges for et år ad gangen, men kan genvælges.

 

Resultatet af erhvervsmæssig drift anvendes til uddeling til andelshaverne på grundlag arbejdsindsats.

Et evt. overskud udbetales ikke, men kan henlægges og bruges til fælles initiativer, der besluttes på et fællesmøde.

Overskud kan dog på forslag fra bestyrelsen udbetales til andelshaverne ved enig beslutning.

 

§ 8. ÅRSFÆLLESMØDE OG LEDELSE

Fællesmødet er foreningens højeste ledelse. Årsfællesmødet er foreningens generalforsamling.

 

Årsfællesmødet indkaldes skriftligt eller pr. e-mail med 4 ugers varsel.

 

Hvert års ordinære Årsfællesmøde afholdes i 1. kvartal.

 

Dagsorden og regnskab udsendes senest 14 dage før det ordinære Årsfællesmøde af sekretær og kasserer. Forslag der ønskes behandlet skal sekretæren i hænde senest 8 dag før fællesmødet og andelshavere og Boblerne skal orienteres senest 4 dage før.

 

Alle andelshavere har mødepligt på fællesmødet, øvrige Bobler har møderet.

 

På det ordinære Årsfællesmøde skal følgende punkter behandles:

 

  • Valg af facilitator og referent.
  • Årsberetningen fra landsbyrådet
  • Godkendelse af regnskab.
  • Godkendelse af budget og fastsættelse af det årlige andelshaverkontigent samt overordnet planlægning.
  • Fastsættelse af jordleje for andelshavere samt kontigent for Boblerne.
  • Valg af sekretær, kasserer og landsbyrådsmedlemmer, suppleanter, interne revisorer, vurderingsudvalg og nedsættelse af udvalg.
  • Eventuelt.

 

Fastsættelse af leje og valg kan kun foretages på et Årsfællesmøde. Referatet fra Årsfællesmøderne underskrives af landsbyrådet og facilitatoren.

 

Sociokrati

 

Under Årsfællesmødet bruges sociokrati:

1. Beslutning ved ”konsent”- som er en slags enighed: Sociokrati søger dog ikke enighed om den perfekte løsning på hvert problem på dagsorden. Det bedste er jo det godes værste fjende. Beslutningerne udvikles med udgangspunkt i det, alle kan tolerere. Det er faktisk bedre end resultatet af gradvist at tage flere og flere med. For i det øjeblik hver eneste deltager har forstået at han/hun har garanti mod at blive ignoreret, opstår en helt ny tryghed, som frigør både fælles viden og fælles fantasi. Man kan ikke nedlægge blankt veto. Indvendinger skal begrundes. Herfra benyttes en speciel debatform, som sikrer mod den palaver, som kan blive en belastning ved konsensus. Den fulde information inkluderes i en kreative proces for at finde en løsning, alle kan leve med. Konsent-processens ordstyrer kaldes ”facilitator”, for han skal mere end holde rede på en talerrække. Han skal også hjælpe deltagerne med at sætte ord på deres indvendinger, og han leder drøftelsen, så indvendinger håndteres kreativt og kontruktivt.

 

2. Cirkel-organisation. Organisationen er opdelt i grupper omkring forskellige formål, som selv leder og organiserer deres arbejde med deres særlige formål. Ordet ”cirkel” henviser både til deltagernes ligestilling og til den kommunikationsteoretiske grundfigur, ifølge hvilken information bevæger sig i lukkede cirkler, så ingen information går tabt. Hver cirkel er lille nok til at diskussioner og beslutninger i bliver effektive.

 

3. Dobbelt-led. Alle cirklerne er kædet sammen ved overlapninger, hvori der altid er to personer, som deltager i begge grupper, og kan sikre at information fordeles sikkert i hele organisationen. De to personer i en bestemt overlapning mellem to cirkler har forskellige opgaver: Den ene person sikrer at den ene cirkel respekterer den andens cirkels perspektiv – og den anden person omvendt.

 

4. Valg af personer: Ved valg af personer til opgaver bruges konsent; men personvalg er en beslutning, som stiller særlige krav til processen: Man må ikke melde sig frivilligt til en opgave forud for et valg, fordi det ødelægger en kritisk balance i situationen. Alle skriver sit eget navn og sin nominering på en seddel (og man må gerne nominere sig selv). Sedlerne samles, og facilitatoren ber hver enkelt begrunde sin nominering. Herved kommer flere kandidater i spil og hver enkelts kvaliteter fremhæves. Efter endnu en runde af argumenter stiller facilitatoren forslag om en kandidat og beder om alle indvendinger. Valget er sket, når der er fundet en person, som ingen har begrundede indvendinger i mod. Valget sker altid for en fastsat tid.

 

Ekstraordinært Årsfællesmøde kan indkaldes, når landsbyrådet eller mindst 1/3 af andelshaverne ønsker det. Det skal indkaldes med angivelse f dagsorden senest14 dage efter at ønske herom er fremsat.

Alle møder i foreningen er åbne for beboerne, møder kan dog lukkes ved personsager.

 

§ 9. LANDSBYRÅDET

Landsbyrådet har den daglige ledelse af foreningen og alle dens anliggender.

 

Der vælges 3 -5 andelshavere ved konsent til Landsbyrådet.

 

Andelsforeningens landsbyrådsmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Sekretær i ulige år og kasserer i lige år. Første Landsbyråd vælges dog for perioden fra foreningens stiftelse og indtil det ordinære Årsfællesmøde i 2022. Såfremt en post i Landsbyrådet bliver vakant i denne første valgperiode indkalder Landbyrådet til Årsfællesmøde til valg af medlem til den vakante post.

 

  • Landsbyrådet konstituerer derudover sig selv.
  •  
  • Landsbyrådet fører protokol over landsbyrådsmøder.
  •  
  • Landsbyrådet kan selv nedsætte arbejdsudvalg.
  •  
  • Landsbyrådet kan indkalde til fællesmøder.

 

§ 10. FÆLLESMØDER.

Der afholdes fællesmøde mindst fire gange om året. Punkter på dagsordenen skal være opslået et tilgængeligt sted 2 dage inden mødet eller udsendes pr. email.

 

Beslutninger tages ved hjælp af reglerne for sociokrati, som beskrevet under § 8.

 

Punkter udenfor dagsordenen kan kun besluttes i fuld enighed.

 

Der føres protokol med beslutningsreferat af fællesmødet. Referatet skal underskrives af et landsbyrådsmedlem.

 

§ 11. TEGNINGSRET

Foreningen tegnes af sekretæren og kassereren i forening.

 

Ved køb eller salg af fast ejendom samt ved pantsætning og stiftelse af lån tegnes foreningen af det samlede landsbyråd.

 

§ 12. VOLDGIFT

Strid mellem foreningen og de enkelte andelshavere eller angående fortolkning af vedtægter afgøres så vidt muligt på et fællesmøde. Er det umuligt, afgøres det endeligt af en voldgiftsret på tre medlemmer. Hver part vælger et medlem, de to voldgiftsmænd skal inden sagens behandling udpege en opmand. I mangel på enighed herom, skal opmanden være byretspræsidenten ved Byretten i Sønderborg, eller en af denne udpeget person. Såfremt en af parterne ikke har valgt nogen voldgiftsmand inden 14 dage fra den dag opfordringen til en sådan valg er kommet vælger byretspræsidenten dennes voldgiftsmand.

 

Voldgiftsretten træffer selv bestemmelser om proceduren for sagens behandling og tager i sin kendelse stilling til, hvem der skal betale sagens omkostninger.

 

§ 13. VEDTÆGTSÆNDRINGER

Vedtægtsændringer kan vedtages på et Årsfællesmøde. Vedtægtsændringer kræver, at mindst 3/4 af foreningens andelshavere er repræsenteret, og at der er konsensus for at vedtage ændringerne. Må facilitator efter gennemgået konsensusforløb fastslå, at konsensus ikke kan opnås, kan vedtægtsændringer vedtages med et flertal på mindst ¾ af de på Årsfællesmødet repræsenterede andelshavere.

 

Er Årsfællesmødet ikke beslutningsdygtigt med hensyn til vedtægtsændringer, men har de foreslåede vedtægtsændringer opnået konsensus blandt de fremmødte, indkaldes med mindst 8 dages og højest 4 ugers varsel til et nyt Årsfællesmøde, hvor vedtægtsændringerne kan vedtages på samme måde som på det første Årsfællesmøde (konsent eller ¾ flertal) uanset antallet af fremmødte andelshavere.

 

Forslag til vedtægtsændringer skal være udsendt skriftligt til medlemmerne senest 14 dage før Årsfællesmødet.

Bestemmelsen i §16 - kan ikke ændres, uanset om der er enighed blandt alle andelshavere.

 

§ 14. UDMELDELSE

Udmeldelse skal ske med 3 måneders varsel

Værdien af andelsbevis og bygninger, jvf. §6 udbetales efter salg.

Andelshaver / Bobler har intet krav på foreningens eventuelle formue.

 

§15 EKSLUSION

En andelshaver / bobler kan ekskluderes efter påtale og skriftlig advarsel fra Landsbyrådet.

 

Eksklusion kan komme på tale såfremt et medlem:

Groft eller gentagende gange overtræder foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser

Trods påkrav ikke betaler skyldigt beløb til foreningen

Optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningen eller andre andelshavere

Betinger sig en højere pris for boligen end godkendt af vurderingsudvalget og landsbyrådet.

 

Efter eksklusion bestemmer landsbyrådet, hvem der skal overtage andel og brugsret og bygning.

Eksklusion kan kun fortages på et Årsfællesmøde med 3/4s flertal blandt alle øvrige andelshavere.

Ved eksklusion gælder samme regler som ved udmeldelse

 

§16. OPLØSNING

Opløsning kan finde sted ved 2/3 flertal af samtlige andelshavere på to Årsfællesmøder, der afholdes med mindst 30 dages mellemrum.

 

Opløsningen af foreningen skal ske, når der 2 år i træk er færre end 3 andelshavere.

Efter opløsning skal foreningens aktiver afhændes på bedst mulige vilkår, men under stærk hensyntagen til lokalområdet.

Herefter fordeles nettoformuen efter retningslinier for udmeldelse og resten tilfalder en fond eller forening med lignende formål. Dette princip kan aldrig fraviges.

 

ooo0ooo

 

Således vedtaget ved stiftelsen den 13. august 2015.

 

 

 

 

Tillæg:

 

Tillæg 1 - Løbs bud på økologisk byggeri.

Så skånsom råstofudvinding som muligt. I videst muligt omfang satsning på fornybare naturressourcer.

 

Så lidt transport som muligt. Så lokale naturressourcer som muligt. Også for at ændre den globale fordeling af ressourcer og for at give den 3 verdens lande en mulighed for at brødføde sig på egne lokalområder. Import skal foregå på bæredygtige handelspræmisser.

 

Så lidt forbrug af fossile brændsler som muligt. Både i materialeforarbejdningen og i byggeprocessen.

 

Så få affaldsproblemer som muligt. Så få ikke-nedbrydelige komponenter i byggeriet som muligt.

 

Så godt arbejdsmiljø som muligt. Færre arbejds-ulykker. Ingen udsættelse for skadelige stoffer. Godt psykisk arbejdsmiljø. Medbestemmelse og plads til faglig stolthed. Social og personlig udvikling for de involverede.

 

Beboere og/eller brugere skal have mest mulig indflydelse på byggeriet. I videst mulig omfang deltage i byggeriet, med henblik på størst mulig livskvalitet. Byggeriet skal muliggøre en bæredygtig livsstil.

 

Øget æstetik, Arkitektur, former, trivsel. Hensyn til landsskaber og dyrearter. Handicapvenlighed.

 

Så lille et energiforbrug som muligt Ved drift og vedligeholdelse af byggeriet.

 

Nedbringelse af allergi og indeklimaproblemer.

 

Så stor genanvendelighed som muligt. Både i materialevalg og i konstruktion af byggeriet, så de enkelte dele kan demonteres og genanvendes.

 

 

Tillæg 2 - Principper for Økosamfundet Soleng - Andelsforening

Soleng vil blive et anderledes / eksperimenterende boligområde, først og fremmest p.g.a. den bæredygtige levevis jf. nedenstående principper / og ideer, hvoraf vi ønsker så mange som muligt indskrevet i lokalplanen, men også på grund af det særlige sociale aspekt der er indbygget i projektet.

 

Overordnet stræber vi efter tre grundprincipper som også er omfattet af permakulturtanken:

 

  • Omsorg for jorden
  • Omsorg for mennesker, at værne om fællesskabet.
  • Fair fordelinger af ressourcer.

 

Vores ønske er at arbejde hen imod at blive et eksempel på hvordan agenda 21 kan føres ud i praksis.

Det er vigtigt for os at have en bæredygtig tilgang til livet. Der tænkes over, og handles på, hvordan livet kan leves mere bæredygtigt.

Dette sker på flere planer i form af: Økonomi, Miljø og Samfund (fællesskab).

 

Miljørigtighed:

Der bruges ikke flere ressourcer end nødvendigt og der tænkes fx over hvordan noget kan laves ved hjælp af genbrug eller bæredygtige materialer. Helt konkret sigtes der mod en CO2 neutral løsning på en boform, og endda gerne en boform, hvor der gives mere tilbage til naturen end der forbruges. Eks kan være jordpleje så der oplagres CO2.

Der skæres ned og tænkes over nødvendigheden af forskellige materielle goder.

Vi bestræber os på at genbruge og sortere hvad der er muligt.

 

Naturen:

Vi tror på at det for mennesket er vigtig at være en del af naturen, at arbejde sammen med den i stedet for imod den.

Dette gør vi bl.a. ved at finde tilbage til den naturlige respekt for naturen, ved selv at dyrke vores mad ved økologiske-/biodynamiske- og permakultur metoder.

Herunder hører også dyrehold. Her genskaber vi en respektfuld tilgang til naturen, hvor også dyrene er med til at lave naturpleje.

 

Fællesskab:

Vi tror på, at det for et menneske er givende og lærerigt, at være en del af et meningsfyldt fællesskab, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden. At finde respekten for den enkelte, og at genfinde styrken i et fællesskab, der har fælles mål.

Der gives plads til det enkelte menneskes naturlige behov og holdninger.

Den enkelte har mulighed for at bidrage med sine evner, og der arbejdes meget efter ordsproget ”Det er lysten der driver værket”, men også efter at man tager ansvar i fællesskabet efter evne. Dette indbefatter at man deltager i fællesspisning en gang om ugen, arbejdsgrupper, fællesmøder og man hjælper hinanden.

Fællesskabet tilstræber at afspejle samfundets demografiske sammensætning. Dette omfatter f.eks. emner som aldersfordeling og sociale tilhørsforhold.

Dette mener vi vil være med til at styrke fællesskabet.

 

Fællesskab er også at være en del af et lokalsamfund. Vi ser ikke os selv som et lukket samfund, men bestræber os på at tage medansvar og værne om det eksisterende lokalsamfund, vi bliver en del af.

 

Uafhængighed/ Robusthed:

Vi tror på at uafhængighed gør os mere frie. Som mennesker og som fællesskab.

At arbejde på at blive mere uafhængige fx ved at producere mad selv og gøre brug af vores forskellige evner, der i samarbejde kan blive til interessant og vigtig innovation af en mere bæredygtig og robust fremtid.

Dette handler ikke om at gøre fællesskabet til en lukket kreds, men derimod om at bruge de ressourcer, som er tilgængelige i og udenfor fællesskabet.

Det handler om at lave et del-eksempel på, hvordan et anderledes opbygget samfund kan virke.

Det drejer sig om at tænke over, og arbejde på, at skabe et samfund som er modstandsdygtigt overfor økonomiske kriser, arbejdsløshed, mangel på olie og deslige.

 

Fællesskabet vil kunne være arbejdsplads for nogle af beboerne, fx dyrkning af køkkenhaver, vedligehold, og mange andre opgaver.

 

Respekt / inklusion:

Respekt er en vigtig grundsten i vores fundament. Med respekt for alt levende ændres vores tilgang til omverdenen og hinanden helt automatisk. Med respekten bliver vi mere ydmyge overfor vores medmennesker, overfor jorden som vi dyrker vores mad på, overfor dyrene, naturen som helhed og ikke mindst overfor fællesskabet.

Denne respekt genspejles også på tværs af alle aldre, hvor der gives plads til udveksling af viden og erfaringer.

 

Æstetik:

Mennesket trives bedst i smukke omgivelser.

Det er med til at øge vores almindelige velbefindende. Æstetik er noget der opfattes meget individuelt. Nogle er til store træhuse, andre synes lerhuse er det smukkeste. Måske din nabo elsker mælkebøtter i sin have, og en anden - roser. Men grundlæggende skal der være en vis ryddelighed i det fælles rum og til en vis grad også i det private rum.

Da fællesskabet også skal være et eksperimentalt rum for Sønderborg Kommune forventes der også at fællesskabet kan vises frem til andre.

 

Selvudvikling:

Når man lever i et fællesskab hvor man arbejder meget tæt sammen, kan der nemt opstå uenigheder. For at kunne arbejde konstruktivt med disse konflikter, er det en fordel, at fællesskabets medlemmer har respekt for det enkelte individ, og en vis portion selvindsigt.

Vi ser fællesskabet som en ramme for selvudvikling, hvor man møder sine egne og andres grænser.

Det er en givende nødvendighed, at være åbne overfor forandringer i egne og andres holdninger og følelser.

Da denne måde at bo på kræver mere af det enkelte menneske, vil kurser og temavirksomhed om fx sociokrati være nødvendige. Kurser, temamøder og erfaringer skal deles med det omliggende samfund.

 

 

PRINCIPPER FOR BYGGE OG BOPROJEKTET "ØKOSAMFUNDET SOLENG".

 

Området anvendes til beboelse med evt. småerhverv. Der kan evt. etableres ungdoms og pensionistboliger i nogle af de eksisterende fællesbygninger.

 

Beboerne er selv med i byggeprocessen (bl.a. for at minimere udgifterne) Målet er at opnå så lave boomkostninger som muligt for derved at bremse den gælds og spekulationsspiral, der i dag er i gang i vores samfund og som gør huskøb til en voldsom tung byrde . Derfor er der også et max beløb på hvad en bolig i økolandsbyen må sælges for. Max beløbet en bolig kan sælges for er i 2015 fastsat til 750.000 kr Beløbet følger prisindekset.

 

Det er et ønske at andelshaverne kan etablere forskellige former for selvvirksomhed på stedet hvis der sker uden gende for omgivelserne, eller man kan leje sig ind i et af fællesarealerne i en af laderne eller i hovedhuset. De lave boomkostninger skal bane vejen for at man kan bo og arbejde i landsbyen.

 

Målet er at skabe mere liv i landsbyen, at minimere transport og bruge lokale ressourcer

 

Alle husdyr er i princippet tilladt. Men der kræves bred enighed om placering og vilkår for et givent dyrehold, især hvis nogen ønsker mange eller større husdyr.

 

For at sikre mangfoldighed og dynamik skal sammensætningen af beboerne sigte mod et mix af forskellige erhvervs og kulturelle baggrunde samt jævn køns og aldersfordeling.

 

Området udstykkes ikke men opdeles i lodder jvf. Bebyggelsesplanen.

 

I forhold til småerhverv forventes flere funktioner overført til fællesfaciliteter for at mindske støjgener, energi og ressourseforbrug, f.eks fryse og vaskehus, værksteder osv.

 

SOLENG - gården. (FÆLLES AREALER)

Gården vil være samlingspunktet for mange af økosamfundets borgere med forskellige fællesfaciliteter.

 

Samtidigt påtænkes gården at bruges til et kulturelt café, møde og formidlingscenter, hvor de erfaringer vi gør os m.h.t. alternative løsninger kan dokumenteres, udstilles og formidles.

 

Ligeledes planlægges et samarbejde med forskellige foreninger i området: Dynt Skelde og Gammelgab Landsbylaug, Destination Sønderjylland, Projekt Zero, Sønderborg Kommune, således at der kan opstå et fællesskab med gensidig udveksling af viden, ressourcer og inspiration.

 

BÆREDYGTIGE BYGGEPRINCIPPER

For at sikre at områdets huse bliver bæredygtige og alle kan bo så godt og harmonisk, som muligt så skal flest muligt af en række vejledende principper følges. Andelsforeningen kan modsætte sig byggeprojekter, hvor principperne ikke opfyldes tilfredsstillende.

 

JORDLODDER OG HUSE

Beplantning skal disponeres så den ikke skygger for sydlig facade og udsigten for de andre huse mod nord.

Jordlodderne planlægges så alle husene kan placeres sydvendte og med god afstand til naboer.

Der må ikke bruges pesticider eller andre skadelige miljøfjendtlige stoffer på området. Dog kan der bruges gift mod skadedyr (Rotter), hvis biologisk bekæmpelse ikke virker.

 

ÆSTETIK

På husene skal der anvendes jordfarver.

 

Af hensyn til æstetikken må der kun bygges et sammenhængende hus hvori der kan indbygges drivhuse, udehuse osv.

 

Husets yderste skal, skal tilstræbes at være af naturlige materialer som træ eller ler eller sten eller have planter til at dække for mindre pæne facader.

 

KONSTRUKTION OG MATERIALER

Huset bygges så der bruges så få ressourcer som muligt - både med hensyn til varme, el og vandforbrug.

 

Der vælges konstruktioner med mindst muligt materialeforbrug.

 

Der anvendes miljøvenlige materialer, både i forhold til miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug ved fremstilling montering og senere nedbrydning.

 

Der benyttes genbrugsmaterialer, materialer, som kan genbruges og/eller er biologisk nedbrydelige, materialer med lang holdbarhed.

 

Der må ikke anvendes farlige eller miljøskadeligestoffer, der bestræbes på at lave en positiv/negativ liste.

 

INSTALLATIONER

Der bestræbes på at anvende minimalløsninger f.eks 12 volts belysning mef forsyning fra solceller, naturlig ventilation energibesparende køleskab/vaskemaskine/fryser.

 

Dagslys udnyttes optimalt

 

Der er mulighed for naturlig tørring af tøj ( tørrerum og/eller udvendig tørreplads)

 

Lokal elproduktion via vedvarende energikilder er målet.

 

Der anvendes lavenergipærer.

 

VARME

Der tilstræbes at husets overflade er minimeret i forhold til varmetab.

 

Primære opvarmningskilder er bæredygtige og CO2-neutrale, for eksempel masseovn, passiv/aktiv solvarme eller jordvarm til rumopvarmning og opvarmning af vand.

 

Vand / spildevand

Drikkevand leveres fra det offentlige net eller egen boring

 

Der skal anvendes vandbesparende foranstaltninger, for eks moderne amaturer/brusere

 

Der anvendes opsamlet regnvand til toiletskyl, tøjvask, vanding m. m.

 

Der etableres komposttoiletter og/eller rodzoneanlæg, pilerensningsanlæg eller lignende bæredygtig løsning.

 

Der er rensning og evt. opsamling genbrug af gråt spildevand til vanding.

 

AFFALD

Materialer der ikke kan genbruges skal udelukkes / minimeres. Målet er intet affald.

Organisk affald komposteres eller bruges til husdyrfoder.

 

FÆLLESANLÆG

Foreningen skal etablere og drive gården med café og grøntsagsproduktion, vaskeri, P-plads samt legeplads. På sigt måske også udlejning af værelser til vandrere.

 

Der etableres lokal opsamlings, sorterings- og genbrugsplads for glas papir, plastik etc.

 

Foreningen søger for bortskaffelse af det genanvendelige affald.

 

Foreningen etablerer og vedligeholder fællesarealer og fælles veje.

 

Foreningen kan fordele opgaver mht. vedligeholdelse af fællesarealer til de enkelte medlemmer.

 

Der etableres lokalt fibernet.

 

 

Tillæg 3 - vurderingsprincipper

Formålet med vurderingsprincipperne er at sikre at foreningens ejendom ikke bliver gjort til genstand for spekulation. Samtidigt skal den enkelte andelshaver dog sikres, således at de faktiske udgifter, der har været forbundet med opførelsen af huset samt evt. væredi af eget arbejde dækkes ind af salgsprisen. Det må ikke påføre den enkelte andelshaver tab at sælge sit hus.

 

Vurderingen er først og fremmest materialeforbrug og kvaliteten af det udførte arbejde og bygningens vedligeholdelsestilstand.

 

Der skal foretages fradrag for dårligt udført arbejde samt dårlig vedligeholdelsesstand og kan ske tillæg for god håndværksmæssig udførelse og god vedligeholdelsesstand.

 

Vurderingsudvalget skal således foretage vurderingen ud fra hvad det har kostet at opføre huset i materialer sam hvad opførelsen ville kostet. Dog skal der foretages en håndværksmæssig bedømmelse af det udførte arbejde, således at dårligt udført håndværk ikke vurderes for højt.

 

16. august 2015

 

REV23/11/2015