Projektbeskrivelse

Vore tanker...

Projektbeskrivelse

Vi er en gruppe på indtil videre 5 familier (21 personer) som ønsker at skabe en økolandsby i det sønderjyske. Dertil har vi købt to gårde i Gammelgab.

 

Vi synes der mangler muligheder for at kunne eksperimentere med en anden måde at leve og bo på som er mere bæredygtig.

Vi lægger os op ad Sønderborg Kommunes ambition om at blive CO2 neutral i 2029 og ser økolandsbyen som en mulighed for at inspirere til videreudvikling af ambitionen.

 

 

Download Soleng Plan I (05.2018) HER

(De hvide grundnr. er frie - de numre der er sort markeret er solgt/reserveret)

 

Se video

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fællesskab

Vi ønsker at skabe et samfund fuld af fællesskab og omsorg for sine medmennesker. Der skal være fælleshus med køkken, spiserum /møderum, vaskefaciliteter, fælleshave og værksteder.

Økolandsbyen skal afspejle samfundet demografisk. Derfor ønsker vi også at eksperimentere med at løse samfundsopgaver som kommunen ellers varetager, inklusion af unge med særligt behov og ældre som bor i økolandsbyen.

Bæredygtighed

Vi ønsker at økolandsbyen bl.a. skal arbejde med reduktioner af affald, transport af fødevarer og byggematerialer. Kan det findes i nærområdet, bruges områdets ressourcer til byggematerialer.

Det forventes også at en del af dem som bor i økolandsbyen er iværksættere og selvstændige med arbejdsplads i nærområdet og hermed reduceres også den daglige transport til og fra arbejde.

Derudover skal der være mulighed for at eksperimentere med andre former for byggematerialer, og andre måder at bygge på. Muligvis også for nogen at leve ”off the Grid”.

 

Selvforsyning

Økosamfundet soleng kommer til at bestå af ca 18 - 23 familier med mulighed for grøntsagsdyrning og et dyrehold svarende til ca. 6 Ha. Det er meningen at økolandsbyen være selvforsynende med grøntsager, æg og noget kød. Derfor vil vi også kigge på at begrænse vores kødforbrug til et minimum.

Det skal være muligt for nogen at arbejde på stedet, og derfor ønsker vi os at skabe en cafe, som skal være i forlængelse af vores fælleshus, samt en gårdbutik hvor vi kan sælge varer fra vores grøntsagsgartneri, kunsthåndværk etc.

 

Fyrtårn

Vi ønsker i det hele taget at være et fyrtårn for Sønderborg i form af et levende eksempel på en bæredygtig, alternativ, levemåde - økologisk, socialt og spirituelt, som giver omverdenen og det enkelte individ en mere harmonisk eksistens.

 

Udviklingen af økosamfundet:

Ideen er at bruge hovedhuset og ladebygningerne til fælleshus og midlertidigt bolig for dem som bygger deres huse eller unge mennesker, opmagasinering og som gårdbutik/cafe. Men i første omgang vil det fungere som bolig for de tre familier der har købt gården, indtil alle tilladelser i forbindelse med lokalplanen er på plads vi har en forventning om at starte på byggeriet i foråret 2017

 

Vi tror på dette projekt fordi:

Placeringen af Økolandsbyen ligger ideelt, tæt på stranden, Sønderborg Motorvejen og Gendarmstien og cykelsløjfe 21 på cykelrute 8. Og hvis der tilmed kommer en cykelfærge mellem Brunsnæs og Holnis, ligger vi centralt på ruten mod Sønderborg. Det tror vi at vores gårdbutik/ Café kommer til at nyde godt af.

 

Der i lokalområdet er en rigtig god opbakning. Både i selve Gammelgab men også fordi der i Dynt /Skelde/ Gammelgab landsbylaug har været ønske om at der skulle være en økolandsby i deres område og der derfor allerede er en del goodwill fra lokalsamfundets side.

Kommunen har lavet en tidsplan for os som viser at vi kan få tilladelse til at begynde at bygge i begyndelsen i år 2017, når den nye lokalplan er trådt i kraft. De har vurderet at der fint kan bygges 17 huse og 6 rækkehuse på grunden.

 

Vi opdeler byggeprojektet i tre faser, så der bygges 6 huse af gangen så byggemodningen sker gradvis. Vi forventer at økolandsbyen er fuldt udbygget i år 2023.

 

Værdigrundlag:

Overordnet stræber vi efter tre grundprincipper som også er omfattet af permakulturtanken:

 

  • Omsorg for jorden
  • Omsorg for mennesker, at værne om fællesskabet.
  • Ligelige fordelinger af resourcer.

 

Vores ønske er at arbejde hen imod at blive et eksempel på hvordan agenda 21 kan føres ud i praksis.

Det er vigtigt for os at have en bæredygtig tilgang til livet. Der tænkes over, og handles på, hvordan livet kan leves mere bæredygtigt.

Dette sker på flere planer i form af: Økonomi, Miljø og Samfund (fællesskab).

 

Miljørigtighed:

Der bruges ikke flere ressourcer end nødvendigt og der tænkes fx over hvordan noget kan laves ved hjælp af genbrug eller bæredygtige materialer. Helt konkret sigtes der mod en CO2 neutral løsning på en boform, og endda gerne en boform, hvor der gives mere tilbage til naturen end der forbruges. Eks. kan være jordpleje så der oplagres CO2 i jorden.

Der skæres ned og tænkes over nødvendigheden af forskellige materielle goder.

Vi bestræber os på at genbruge og sortere, hvad der er muligt.

 

Naturen:

Vi tror på at det for mennesket er vigtig at være en del af naturen, at arbejde sammen med naturen i stedet for imod den.

Dette gør vi bl.a. ved at finde tilbage til den naturlige respekt for naturen, ved selv at dyrke vores mad ved økologiske-/biodynamiske- og permakultur metoder.

Herunder hører også et mindre dyrehold. Her genskaber vi en respektfuld tilgang til naturen, hvor dyrene er med til at lave naturpleje og sneglebekæmpning.

 

Fællesskab: Vi tror på, at det for et menneske er givende og lærerigt, at være en del af et meningsfyldt fællesskab, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden. At finde respekten for den enkelte, og at genfinde styrken i et fællesskab, der har fælles mål.

Der gives plads til det enkelte menneskes naturlige behov og holdninger.

Den enkelte har mulighed for at bidrage med sine evner, og der arbejdes meget efter ordsproget ”Det er lysten der driver værket”, men også efter at man tager ansvar i fællesskabet efter evne.

Fællesskabet tilstræber at afspejle samfundets demografiske sammensætning. Dette omfatter f.eks. emner som aldersfordeling og sociale tilhørsforhold.

Dette mener vi vil være med til at styrke fællesskabet.

 

Uafhængighed/ Robusthed:

Vi tror på at uafhængighed gør os mere frie. Som mennesker og som fællesskab.

At arbejde på at blive mere uafhængige fx ved at producere mad selv og gøre brug af vores forskellige evner, der i samarbejde kan blive til interessant og vigtig innovation af en mere bæredygtig og robust fremtid.

Dette handler ikke om at gøre fællesskabet til en lukket kreds, men derimod om at bruge de ressourcer, som er tilgængelige i og udenfor fællesskabet.

Det handler om at være et del-eksempel på, hvordan et anderledes opbygget samfund kan virke.

Det drejer sig om at tænke over, og arbejde på, at skabe et samfund som er modstandsdygtigt overfor økonomiske kriser, arbejdsløshed, mangel på olie og deslige.

 

Fællesskabet vil kunne være arbejdsplads for nogle af beboerne, fx dyrkning af køkkenhaver, vedligehold, drivning af café/Gårdbutik og mange andre opgaver.

 

Respekt / inklusion:

Respekt er en vigtig grundsten i vores fundament. Med respekt for alt levende ændres vores tilgang til omverdenen og hinanden helt automatisk. Med respekten bliver vi mere ydmyge overfor vores medmennesker, overfor jorden som vi dyrker vores mad på, overfor dyrene, naturen som helhed og ikke mindst overfor fællesskabet.

Denne respekt genspejles også på tværs af alle aldre, hvor der gives plads til udveksling af viden og erfaringer.

 

Æstetik:

Mennesket trives bedst i smukke omgivelser.

Det er med til at øge vores almindelige velbefindende. Æstetik er noget der opfattes meget individuelt. Nogle er til store træhuse, andre synes lerhuse er det smukkeste. Måske din nabo elsker mælkebøtter i sin have, og en anden - roser. Men grundlæggende skal der være en vis ryddelighed i det fælles rum og til en vis grad også i det private rum.

Da fællesskabet også skal være et vidensdelingscenter for Sønderborg Kommune forventes der også at fællesskabet kan vises frem til andre.

 

Selvudvikling:

Når man lever i et fællesskab hvor man arbejder meget tæt sammen, kan der nemt opstå uenigheder. For at kunne arbejde konstruktivt med disse konflikter, er det en fordel, at fællesskabets medlemmer har respekt for det enkelte individ, og en vis portion selvindsigt.

Vi ser fællesskabet som en ramme for selvudvikling, hvor man møder sine egne og andres grænser.

Det er en givende nødvendighed, at være åbne overfor forandringer i egne og andres holdninger og følelser.

Da denne måde at bo på kræver mere af det enkelte menneske, vil kurser og temavirksomhed om fx sociokrati være nødvendige. Kurser, temamøder og erfaringer skal deles med det omliggende samfund.

 

Organisering:

Vi er 4 familier som har købt gårdene Skeldevej 23 og 25 i Broager. Vi sælger så vores overskydende andele til de kommende andelshavere, så hver familie ender med at eje en del af Soleng.

 

Når Økosamfundet kommer op at køre kommer organiseringen af foreningen til at foregå på denne måde:

 

Fællesmøderne har den højeste myndighed.

Fællesmøder: 4 Årlige møder for hele fællesskabet, hvor Landsbyrådet foreligger fællesskabets status.

 

Landsbyrådet: En valgt gruppe mennesker der ikke kan lave bestemmelser, kun fungere som tovholdere for det samlede billede. De lægger overordnede planer der er vedtagne af fællesskabet, og kommer med forslag til sådanne.

 

Gruppen lægger besluttede opgaver ud til opgaveholdere og sørger for at klager behandles af fællesskabet.

 

Fællesmøde: Møde for hele fællesskabet, hvor Landsbyrådet og andre forelægger emner.

 

Høring: fremlæggelse af ide mm. som fællesskabet så afgør om man skal arbejde videre med.

 

Beslutningsmøde: Et møde hvor fællesskabet enes om større beslutninger.

 

Opgaveholdere: En gruppe valgte personer der styrer et opgaveområde.

 

Opgaveområder: Gartneri, Fælleshuse, Fællesmåltider, Gårdbutik/Café møder og kurser, Samarbejdet med kommune, Fællesanlæg (f.eks. afløb, grønne områder), Dyrehold, Regnskab med flere.

 

Landsbyrådet uddelegerer en række opgaver til opgaveholdere, der med eget budget organiserer egne grupper og egne møder til varetagelse af opgaven.

Det er Landsbyrådets pligt at organisere høringer, beslutninger og andre former for møder.

Beslutninger om projekter, økonomi og en række andre emner af større betydning, skal vedtages af fællesskabet (Fællesmødet).

Enhver har ret til at komme med forslag, som Landsbyrådet så skal lade forelægge som høring ved Fællesmøder .

 

Alle beboere over 15 år underskriver en kontrakt med fællesskabet om lejemål og/eller overholdelse af husregler og vedtægter.

 

 

Opdat. 05.2018